Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – effekter af sargassotang på den øvrige marine vegetation

Abstract

Sargassum muticum (herefter sargassotang) er en fastsiddende flerårig makroalge med flere invasive karaktertræk, bl.a. hurtig vækst, stort spredningspotentiale, høj konkurrenceevne og høj tolerance over for miljøforhold såsom temperatur, salinitet, lys og næring (Engelen et al. 2015). Siden sargassotang blev introduceret til Nissum Bredning i begyndelsen af 1980´erne, har den bredt sig til resten af Limfjorden, hvor den siden midten af 1990´erne har været den dominerende makroalge (Stæhr et al. 2000). Sargassotang har endvidere bredt sig til store dele af Kattegat, hvor den især trives i laveksponerede områder. På landsplan er sargassotang den hyppigst forekommende ikke-hjemmehørende makroalge (Stæhr et al. 2016). Algen er meget frugtbar og konkurrerer med andre alger foruden om lys også om plads til fasthæftning på faste substrater som fx sten og større skaller. Små flydeblærer på skuddene gør, at løvet står opret i vandsøjlen, hvorved lystilgængeligheden på bunden kan reduceres med op til 97% (Strong et al. 2006), og netop udskygning fremhæves i litteraturen som den væsentligste årsag til sargassotangs evne til at udkonkurrere andre makroalger (Ambrose & Nelsen 1982, Sánchez & Fernández 2005). Sargassotang medfører således strukturelle og funktionelle ændringer i dens nærmiljø. Som for makroalger, kan en potentiel effekt af sargassotang på ålegræs forventes at forekomme via udskygning i områder med blandet substrat (blød og hård bund), hvor arterne kan sameksistere. De få studier, der har belyst effekten af sargassotang på udbredelse og tæthed af ålegræs indikerer, at der kan være negative effekter, men der er ingen klar dokumentation herfor og ingen studier fra danske farvande. Nærværende analyse udspringer af en større undersøgelse af betydningen af andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaændringer for den økologiske tilstand i vandområderne, som udover en identificering af potentielt betydende presfaktorer på vandområdeniveau (Petersen et al 2018), omfatter konkrete analyser af effekter af fx fiskeri. I identificeringen af betydende presfaktorer var effekten af blandt andet invasive arter, herunder sargassotang, genstand for en omfattende review-analyse (Petersen et al. 2018). Litteraturgennemgangen viste, at sargassotang kan have en potentiel væsentlig effekt på kvalitetselementet makroalger. Rapporten vurderede desuden, at der er tilstrækkelige data til at udarbejde en kvantitativ analyse af effekten af sargassotang for makroalger over tid i udvalgte danske vandområder. Formålet med denne rapport er således at levere en opdateret analyse af udbredelse og eventuelle effekter af sargassotang på den øvrige makroalgeflora og om dette potentielt kan påvirke tilstandsvurderingen af kvalitetselementet jf. kravene i vandrammedirektivet. Da det ved analysen har været muligt at inddrage sammenhørende data for ålegræs har det desuden været et formål at undersøge om en faktisk dataanalyse ville kunne afdække en påvirkning af sargassotang på ålegræs, som det ikke var muligt at demonstrere i litteraturgennemgangen (Petersen et al. 2018)