Research

Erfaringer fra Kivitsisas fjernundervisningsforløb : - når flere elementer skal gå op i en højere enhed

Abstract

Introduktion: I Grønland gennemføres et stort projekt kaldet Kivitsisa-projektet. Kivitsisa betyder “lad os løfte”. Bag projektet står alle Grønlands fem kommuner i tæt samarbejde med læreruddannelsen på Institut for Læring, Ilisimatusarfik (Grønlands universitet) og Uddannelsesstyrelsen. Målet er at løfte niveauet i den grønlandske folkeskole betydeligt, gennem pædagogiske og digitale metoder (alle skoler, alle lærere og alle elever har hver fået en ipad), samt kompetenceudvikling af lærere og ledere. I projektet har fjernundervisning været brugt på mange forskellige måder, og Institut for Læring, Ilisimatusarfik har stået for at samle op på erfaringerne 16 pilotprojekter fra 2021-2022. Skolerne, lærerne og eleverne har på forskellige steder, på forskellige trin og i forskellige fag gennemført diverse former for fjernundervisning. Der er blevet eksperimenteret med både lærer- og elevroller, det tekniske setup, samarbejdet mellem skoler og ikke mindst med selve undervisningsformen. Hensigten har været sammen at blive klogere på, hvordan fjernundervisning virker bedst i forskellige kontekster. Erfaringsopsamlerne fra institut for læring har gennemført observationer, interviews, erfaringsmøder, samtaler, spørgeskemaundersøgelse mv. og analyseret dette. Vi ser, at fjernundervisning hjælper skolen med at blive mere professionel. Lærere og elever er glade for fjernundervisning, og skolerne får hjælp til, at eleverne får kvalificeret undervisning i alle fag. Men der er selvfølgelig både potentialer og barrierer. I teamets erfaringsopsamling på Kivitsisas fjernundervisningsprojekt har vi set, at gode relationer og et godt samarbejde mellem fjernunderviseren, eleverne, den lokale lærer og skoleledelsen er vigtige ingredienser for, at fjernundervisningen bliver vellykket. Vi har også set, at velfungerende teknologi, god organisering og eksplicitte valg om didaktik har stor betydning for, hvordan den fjernundervisning, som eleverne i sidste ende modtager, bliver. Vi har udviklet dette vejledningsmateriale, som tager udgangspunkt i tre forskellige modeller for fjernundervisning, som lærere, skoler og kommuner kan vælge at bruge eller lade sig inspirere af: BYGDE-, KOLLEGA- og FAGLÆRER-modellen. Materialet har til hensigt både at samle og på en praktisk måde videreformidle de erfaringer der har været i projektet, både potentialer og barrierer. Derudover er materialet inddelt i en lang række emner, som vi har set det er vigtigt at man overvejer i fjernundervisningen ude på skolerne. Det er fx tydeligt at der i perioden også har været nogle teknologiske og organisatoriske udfordringer, men at det for os i teamet, har været et omdrejningspunkt at se på de opnåede erfaringer og formulere de spørgsmål og de emner, man som kommunal leder af lokale fjernundervisningsprojekter, som skoleledere, og som lærer og fjernundervisningslærer skal stille sig selv og kollegaerne, og arbejde videre med, så det bliver endnu bedre for eleverne. Teamet håber at de mange små emner vil være en måde at komme rundt i de mange faktorer og elementer som skal samtænkes. Der er derfor også lagt en del gentaget materiale ind i de tre modeller og det er ikke nødvendigvis tænkt som at man skal arbejde med materialet fra a til z, men dykke ned i den model som man pt. sidder med på skolen / uddannelsesinstitutionen. Fx er der en lærer og organisatorisk tjekliste, som er den samme i hver model. Da overvejelser om de organisatoriske aspekter fra skolelederne, eller overvejelser om hvordan lærerne skal kommunikere sammen og med eleverne, er relevant i alle tre modeller. Dog er der aspekter af hvordan det kan se ud i de forskellige modeller, som kan være meget forskelligt. Materialet er naturligvis også oversat til Grønlandsk. Det er vores overbevisning at de tre modeller er relevante i flere kontekster end den Grønlandske. Det er relevant for lokationer med mange ø-skoler, med store distancer mellem landsbyer og i kombination med forholdsvis tyndtbefolkede områder. Sådan som det er tilfældet i fx de nordiske lande inkl. Danmark. De fem der har arbejdet med dette projekt er: Ivaaq Kriegel, Line Groth Nielsen, Louise Pindstrup Andersen, Anders Øgaard og Rikke Ørngreent som alle er affilieret med Institut for Læring, Ilisimatusarfik. Her er Rikke Ørngreen adjungeret professor, i en samarbejdstale mellem instituttet og Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Projektet er en del af Kivitsisa, hvor Rune Bundgaard er projektleder, og Rune har været en uundværlig partner i processen. Tak til Kivitsisa for det gode samarbejde, og Tak til alle jer fjernundervisere, lokale lærere og elever, som har deltaget og bidraget med jeres vigtige erfaringer. /Rikke

Info

Other-Unknown, 2023

UN SDG Classification
DK Main Research Area

    Humanities

To navigate
Press Enter to select