Abstract
Arbejdskraftsmanglen er en af de helt store udfordringer for Grønland i dag og i fremtiden. Via ny og unik survey-data ønsker vi med denne artikel at kaste lys over det grønlandske arbejdsudbud. Data giver mulighed for at undersøge AKU-ledigheden og klassiske barrierer for arbejdsmarkedsdeltagelse bl.a. arbejdsorientering, selvvurderet helbred, deltagelse i uddannelse, samt selvvurderet arbejdskraftsmobilitet og krav til et nyt job blandt dem, der p.t. står uden for arbejdsmarkedet.