Research

Strategisk analyse af plantebranchens virksomheder, udviklingsveje og udviklingsbehov

Abstract

Rapporten er baseret på interviews med ca. 25 virksomheder af forskellig størrelse og type, der producerer eller sælger plantebaserede fødevarer - både virksomheder, der udelukkende sælger plantebaserede fødevarer og virksomheder inden for animalske fødevarer, der har udvidet deres sortiment med plantebaserede fødevarer. Virkemidler til at fremme produktion og forbrug af plantebaserede fødevarer i Tyskland, Holland og Israel er indsamlet gennem litteratursøgning og analyseret ved hjælp af teori om udvikling af markeder for grønne produkter. Rapporten peger på vigtigheden af at fremme både udbud og efterspørgsel, når markeder for plantebaserede fødevarer skal udvikles og peger endvidere på vigtigheden af at have en bred forståelse af plantebaserede fødevarer - og ikke kun have fokus på produktion af planteproteiner og på produkter, der ligner kødprodukter. Startups og små virksomheder synes at have de største udfordringer for en stabil udvikling sammenlignet med større virksomheder inden for området. Det synes at være svært for små virksomheder at komme at komme ind på detailmarkedet for plantebaserede fødevarer, og de efterlyser en større risikovillighed hos detailhandlen i Danmark. Der mangler fysiske og organisatoriske strukturer, som kan hjælpe startups og små virksomheder med viden og infrastrukturer til innovation, test og produktion samt udvikling af en robust forretningsmodel. Der kan hentes inspiration fra Holland og deres nationale alliance Green Protein Alliance, hvor blandt andet supermarkedskæder spiller en central rolle. Der er i Holland et stærkt fokus på etablering af organisatoriske strukturer på fokus på at udvikle stabile værdikæder for plantebaserede fødevarer gennem etablering af forretningsrelationer mellem små og store virksomheder. Endelig peger rapporten på behovet for forskning inden for forbrugeres oplevelse af muligheder og barrierer for at integrere flere plantebaserede fødevarer i madlavningen og landbrugeres erfaringer med at omlægge større eller mindre dele af deres produktion fra foder til fødevarer.

Info

Report, 2022

UN SDG Classification
DK Main Research Area

    Science/Technology

To navigate
Press Enter to select