Abstract
I artiklen udfoldes hvordan menneskesyn på det specialiserede socialområde har udviklet sig og hvordan de visioner om inklusion og lige deltagelsesmuligheder for mennesker med handicap og psykiatriske diagnoser, der begyndte som et opråb fra gruppen selv, har udviklet sig i en politisk-økonomisk virkelighed, der har ændret inklusionens indhold, de moralske forventninger til gruppen og de strukturelle rammer for det social- og specialpædagogiske arbejde. Med afsæt i resultater og empiriske eksempler fra både afsluttede og igangværende forskningsprojekter problematiseres og udfoldes den politiske udvikling, og aktuelle udfordringer og konsekvenser af udviklingen diskuteres på baggrund af aktuelle empiriske nedslag på handicapområdet.