Kapitel 2 Teori afsnit - (lead by Cecilie)

Noter til bog om Zygmont Baumann af Michael hviid 30/10 Postmoderne menneske: man har opgivet moderne illusioner om at identitet er noget varigt og at livet har en entydig retning. Nu skal man selv skabe en mening og en identitet. Der er 1000 muligheder og menneskerne lever udelukkende i nuet. Moderne menneske: har en fast plan og der er regler for hvordan man er til og hvordan man skal leve sit liv. Overgangen fra moderne til postmoderne kalder Bauman for overgang fra Pilgrim til Nomade (turist) Valgfrihedsmoral: der er mange handlingsalternativer og der findes ikke en der er rigtig og en som er forkert. Man skal selv finde ud af hvordan livet skal leves og der er ikke længere nogen faste regler. Flydende modernitet: en ramme for forståelsen af nutiden der ikke længere er knyttet op på modernitetens eller postmodernitetens begreber. (side 76) Alt der tidligere var fast er nu flydende (staten, familien, datingrelationer, arbejde) (side 102) stikord: flow, netværk, kortsigtet, let fragemntariske og rhizomatiske og kapillære. tung kapitalisme, store solide urokkelige fabriksbygninger som symbolet på produktion, vækst og succes til computeren. Fraværet af langsigtet tænkning, planlægning og handling. Fast modernitet: modsætningen af flydende modernitet. stikord: Stabilitet, tunge fortættede systematiske og ordensprægede. Her talte man om udvikling, modning, karriere, vækst, læring og fremskridt. Globalisering: (side 76) verden vokser og åbner sig for os. Vi er afhængige af hinanden som mennesker. Det medfører mobilitet og frihed. "grønt lys for turisterne, rødt lys for vagabonderne " (side 78) Turister: vinderene i globaliseringen som nyder godt af de mange valgmuligheder og de har ressourcer og bidrager til vækst uden at skabe problemer Vagabonderne: kunne være flygtninge eller migranter - er taberne i det globale spil. De er fattige og tvunget på flugt. Både turister og vagabonder er mobile men det er måden de er mobile på der ikek er velkommen alle steder og årsagen til at de skiller sig markant ud. Glokalisering: en sammentrækning af lokalitet og globalisering Fællesskab føltes altid godt: fællesskab kan være ekskluderende (ude i kulden - ikke en del af fællesskabet = ensomt) og inkluderende (inde i varmen - man kan få hjælp, omsorg, kærlighed) (side 84-85). Der findes et behov for kollektiv identifikation. Knagefællesskaber: fx en facebookgruppe - noget man kortvarigt og ikke engageret går ind i Portfællesskaber: lukkede sekter eller gated communities Etiske fællesskaber: fx familie langvarige bånd til en gammel ven eller stat og statsborger Æstetiske fællesskaber eller karnevalsfællesskaber: idoldyrkende fællesskaber eller "klubber" - skaber stemning hos deltagerne Forbrugersamfundet: "begær, begær, begær" (side 106) Mennesker vil have selvom de er "mætte". Det handler om konstant at være i bevægelse efter noget nyt. Vi glemmer "den anden" fordi vi er så optaget af at forbruge. Man skal forestille sig, hvordan samfundet - nærmest som en form for biologisk metafor om samfundet som en krop - nu både oplever, at der er sygdom inden i kroppen (individualiseringstendensen) og udefrakommende trusler (globaliseringstendensen). (108) Den flydende frygt: Med den flydende modernitet kommer den flydende frygt - frygten for ikke at få et godt liv, frygten for klodens undergang, fremmede og terrorisme osv. Det kommer af at samfundet er utilregneligt - vi kan ikke forudsige fremtiden og vi har ikke tillid til hinanden. Frygten er ofte irrationel og paralyserende og derfor skaber den ikke grobund for menneskelig handling. Om tillid: "Den mest grundlæggende og uden tvivl mest uhyggeligfe konsekvens af denne opdagelse er nutidens krise i forhold til tillid. Tilliden drages t tvivl i det øjeblik, vi ved, at ondskaben kan gemme sig hvor som helst, at den ikke adskiller sig fra mængden, ikke bærer særegne kendetegn eller identitetspapirer, og at alle kan vise sig at vlre i dens tjeneste" (114) det er den flydende frygt der truer tilliden og sammenhængskræften og gør individerne sårbare. Det der truer mennesket mest i den flydende modernitet: - Afslutninger - frygten for at morskaben skal stoppe eller lign. - At træde forkert eller at fejle - ellers er du en fiasko i livet (118) - Undgå at hænge fast i fortiden Mennesket skal være en livskunstner i det flydende modernitet. Der kan balancere mellem ydre pres, og påvirkninger fra alle sider, indre drømme og livsmuligheder. Man rissikerer at få stres eller narcissisme. Næsten alt handler om "selvet" i vores tid - ifølge bauman handler det om hele tiden at omskabe sig selv og opfinde nyt. "det at praktisere livskunsten, at gøre ens liv til et "kunstværk", betyder i vores flydende moderne verden, at man befinder sig i en tilstand af konstant transformation, vedvarende at omdefinere sig selv gennem at blive (eller forsøge at blive) en anden end den, man hidtil har været (117). Forestillingen om at vi hver især er vores egen lykkes smed, og at vi sakber vores eget liv, vores eget selv og vores egen lykke, faktisk er en illussion.