Kan kunstig intelligens fortælle os hvornår vi dør?

Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?

For nyligt har forskere fra bl.a. DTU udviklet en algoritme (se link), der efter sigende kan forudsige hvornår vi dør. Men kan kunstig intelligens (AI) virkelig forudsige noget så komplekst? Hvor god er deres algoritme faktisk? Hvilken type kunstig intelligens er der egentlig tale om? Hvor forudsigelige er vi mennesker i det hele taget? Det er bare nogle af de spørgsmål man kunne stille sig selv på baggrund af det nye studie.

For Hvem er dette et problem?

Denne teknologi kunne blive problematisk for individer, der værdsætter privatlivets fred, for folk med visse medicinske tilstande eller for dem i udsatte socioøkonomiske positioner, hvis sådanne oplysninger blev brugt til at diskriminere mod dem i forsikring, ansættelse eller adgang til tjenester.

Med hvilken teorier kan problemet belyses?

Det vil være helt naturligt at sætte sig mere ind i kunstig intelligens relateret til artiklen igennem et litteraturstudie. Det er selvfølgelig ret avanceret kunstig intelligens, der er brugt, så en dyb forståelse er ikke muligt i et HumTek 2. semester projekt. Men man kan sagtens forstå nogle overordnede aspekter af denne type kunstig intelligens, og hvis man har lyst kan man også få mulighed for at programmere lidt kunstig intelligens selv.

Hvordan kan en løsning designes?

Det at forsøge at forudsige menneskelig adfærd i de store linjer er noget man har beskæftiget sig med i samfundsvidenskaberne i virkelig mange år. Man har dog typisk brugt klassiske statistiske modeller til det. Så fra det perspektiv, er det nye studie ikke så anderledes, da de anvendte kunstig intelligens metoder også bygger på statistisk til en vis grad. Men alligevel giver de nye kunstig intelligens modeller nye spændende muligheder. Hvis man lyster kan man således også kigge på hvordan man traditionelt har forsøgt at forudsige menneskelig adfærd i samfundsvidenskabelige discipliner som sociologi og økonometri i forhold til hvordan kunstig intelligens og maskinlæring bruges til at forudsige menneskelig adfærd i dag, ikke bare i forskningen men også i digital marketing anvendt af de store tech firmaer.