Projektemne

Hvilken/hvilke TSA vil I inddrage og lave en analyse af?

Semantisk web: 5-star data og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.

Hvilke effekter skaber denne TSA som vi vil inddrage i projektet?

RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog til at beskrive “triples”, eller simple relationer med subjekt, objekt og relation. Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes til visualiseringer i form af vidensgrafer. Mulighederne indenfor RDF sammenlignes med moodle, som har en firkantet og 1-dimensionel struktur.

OWL (Web Language Ontology) er et framework bygget på RDF, som altid ligger på nettet, og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse, som ligger online. OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF, som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet. OWL bruges til at formulere ontologier, og hvert ord er altså defineret ud fra hvert andet ord.

Hypothes.is er et system på en server, som opbevarer semantiske annotationer og tillader brugeren at annotere en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst, som bliver opbevaret som 5-stjernet data. Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab mellem studerende og professorer til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid. RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf.

Målet med projektet er udviklingen af et dynamisk og flerdimensionelt alternativ til de statiske og 1-dimensionele forløb på moodle.

Vores projekt er 1 af 3 projekter under en samlet supergruppe, som hver arbejder med et aspekt af implementering af RDF-grafer i undervisningen. Vores er fokuseret på det sproglige aspekt; altså, hvilken proces kan vi udarbejder, der laver de mest tekst- og virkelighedsnære abstraktioner fra faget til kernerelationerne i kodesproget. De to andre grupper arbejder henholdsvis med selve kodningen af en hjemmeside, der kan facillitere samarbejdet mellem studerende som beskrevet, og med anvendelsen af grafer og grafvisualisering i klasseværelset, med det praktiske aspekt af at skabe overblik og forståelse vha. direkte visualisering af kernerelationer.

Problemfelt

Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?

Moodle gør det besværligt at arbejde fokuseret med de begreber og relationer, som hver elev har svært ved, da det hele er kogt sammen i sammenhængende forløb. Noter er derfor uundværlige, når man skal læse op, da undervisningen ikke selv byder på en overskuelig oversigt over fagets bevægende dele. Moodle tilbyder forståelse på helt nært plan. Hvert koncept beskrives med mange siders udsnit af bøger (som muligvis ikke burde stå for sig selv). Dette hindrer kun læringsprocessen når eleven udelukkende mangler overblik over de forskellige koncepters relationer til hinanden. Det bedste nuværende bud på en sådan oversigt er de PowerPoints, der ligger fra forelæsningerne, men de mangler ofte tekst, som blev formuleret mundtligt, og de er besværlige at finde rundt i.

Hvorfor er problemet interessant og relevant?

RUC er et universitet, som praler af at være direkte forbundet med virkeligheden, og HumTek undersøger specifikt forholdet mellem mennesket og teknologien. Alligevel går mange med en følelse af, at moodle er ugennemtænkt, eller som minimum ikke burde stå for sig selv. Meget lidt vægt bliver lagt på effektive studiestrategier når det kommer til det operative aspekt af læringen. Gode studievaner kan kun få dig så langt, inden man er begrænset af et manglende overblik.

Design & Konstruktion er forskelligt fra HumTeks andre 2 dimensioner på flere måder.

• Faget indeholder det halve antal timer, og er derfor en mindre arbejdsbyrde at skulle visualisere.
• Vi har netop skrevet projekt indenfor Design & Konstruktion, og har derfor en intuitiv forståelse af faget udover den faglige.
• D&K bruger ofte modeller, men slående nok er modellerne ikke altid ens. Pontis’ model er en videreudvikling af en tidligere model, som stammer helt tilbage fra 1980’erne med Langdon Winners “The Whale and the Reactor” @Winner_2020. Denne forskel bliver aldrig behandlet dybdegående, ej heller er der en indlysende måde at lære mere om nuancerne.

Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?

Vi har selv enormt svært ved at finde relevante tekster, når vi vil genopfriske vores forståelse af faget. Vi er interesserede i de reelle, filosofiske kategoriseringer, som faget foretager sig, men sjældent beskriver kort. Her kan for eksempel indrages vores manglende forståelse af, hvorfor vi egentlig bør følge en vis designproces, og hvorfor denne er cirkulær. Det viser sig, at det skyldes et vidensvakuum, at nogle problemer simpelthen ikke kan løses fra startpunktet, og viden om løsningen kun kan nås gennem iterationer af produktet og induktiv åbenhed overfor ny viden.

Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?

Problemstillingen er relevant både for studerende og forelæsere. Studerende kan benytte den som et værktøj til effektivt at identificere og tilegne sig relevante tekster og begreber, hvilket muliggør hurtig og problemfri adgang til den ønskede information. Udover at fungere som en søgemaskine, kan studerende også anvende den som et noteværktøj til at organisere og nedskrive væsentlige oplysninger.

For forelæsere indebærer problemstillingen en mulighed for at opnå en mere præcis forståelse af de studerendes faglige opfattelse ved at kigge på det noter som studerne har skrevet og justering af de noter, samt tilpasse indholdet i kommende forelæsninger for at forbedre læringen. Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?

Projektet forsøger at gøre TSA så relevant for vores eget liv som muligt ved at kigge på de vilkår, der er gældende for vores undervisning på universitetet. At undersøge RDF som TSA er også en indgang til en mere filosofisk og epistemologisk diskussion af, hvordan verden kan opdeles, og hvordan verden allerede opdeles implicit i brødteksterne på Moodle. Projektet tager derfor også udfordringen op med at benytte tværfaglighed som en styrke.

Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt?

Det forekommer os paradoksalt, at vores studieretning beskæftiger sig med nøjagtig forholdet mellem menneske og teknologi, studerende og læringsmiddel, når undervisninge foretages på samme måde som på alle andre studieretninger. HumTek burde vise sin relevans for virkeligheden ved at anvende sine egne metoder til at effektivisere undervisningen mest muligt.

Problemformuleringen

Hvordan kunne grafmodellering understøtte kollaborativ akademisk læring? Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?

Arbejdsspørgsmål

Hvordan fungerer grafsproget RDF, særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?

Skal enhver ontologi være logisk konsekvent?

Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes, så de understøtter kollaborativ akademisk læring, og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?

Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres, eksempelvis ved statisk visualisering eller interaktiv digital/fysisk modellering, så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?

Kan integreringen af 5-stjernet data med RDF (Resource Description Framework) forbedre forelæsninger

Metodiske overvejelser

Projektet starter med en oplæring i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen. Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF. Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning. Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget. I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden. Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget i en ANT-analyse over aktører i faget, eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold?

TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag for den fortløbende undersøgelse.

Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis på være gældende.

Selve projektets grundantagelse er også, at viden bør være under konstant udvikling, og dette burde være afspejlet i de ressourcer, de studerende har tilgængelige. I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant, herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation, samt skarpere epistemologisk forståelse af forskellen mellem kvalitative fænomener og deres udspring af kvantitative ophobninger. Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå det gensidige forhold der er mellem den studerende, og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende.

ANT kan hjælpe os med at forstå enkelte fænomener og aktører som knudepunkter i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse.

Herudover kan vi anvende Description Logic som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller under en logisk paraply.

Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.

Teoretiske overvejelser

Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet.

Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman’s @Ollmann_2003 beskrivelse af “udgangspunkt” indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.

Kildeovervejelser

@Allemang_2020, @Pontis_2015, @Pressman_2018_book, @Sahli_2022, @Springer_2017_ESWC_remote, @Nielsen_2017, @Springer_2021_ISWC, @Fathalla_2023, @Couch_2015, @Heath_2011, @DuCharme_2011 og @Janowicz_2014.

Semesterbindingen

Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige.

Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?