RUC's brug af ChatGPT

Hvad er problemstillingen?

Den overordnede problemstilling i denne challenge er at undersøge og forstå, hvordan universiteter som RUC (Roskilde Universitet) kan udnytte potentialet i AI-værktøjer som ChatGPT til at forbedre læring og undervisning, samtidig med at man adresserer de etiske og filosofiske dilemmaer, der opstår ved implementering af sådan teknologi.

For Hvem er dette et problem?

Målgruppen for denne problemstilling er universiteter som RUC, herunder både studerende og undervisere. Derudover kan det også inkludere forskere, beslutningstagere inden for uddannelsessektoren og alle interesserede parter i diskussionen om teknologi i uddannelse.

Med hvilken teorier kan problemet belyses?

Der er flere teoretiske tilgange, der kan bidrage til at analysere og forstå denne problemstilling:

Sprogsforståelse og simulering: Hubert Dreyfus' arbejde om computers evne til at simulere menneskelig tænkning, som beskrevet i "What Computers Still Can't Do" [Dreyfus, 1992], kan hjælpe med at forstå, hvordan AI som ChatGPT 'forstår' sprog og hvorvidt denne forståelse er autentisk eller blot en simulering.

Etik og teknologi: Etiske overvejelser kan undersøges gennem etiske teorier som deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Dreyfus' tanker om teknologiens påvirkning på menneskelig eksistens, som beskrevet i "Being-in-the-World" [Dreyfus, 1991], kan også belyse de etiske aspekter af at indføre AI i uddannelsesprocessen.

Interaktion mellem menneske og maskine: Søren Riis' arbejde om filosofien bag moderne computervidenskab [Riis, 2014] kan hjælpe med at analysere de teoretiske rammer for samspillet mellem mennesker og AI i uddannelseskontekst.

Disse teoretiske perspektiver kan yderligere komplementeres med indsigt fra dokumentarfilmen "Collaboration - On the Edge of A New Paradigm" af Alfred Birkegaard og Katja Gry Carlsen [Birkegaard & Carlsen, 2014], som udforsker samspillet mellem mennesker og maskiner inden for internettet. Endvidere kan bogen "Kollaboration - vejen til åben forskning og åben innovation" af David Budtz, Alfred Birkegaard, m.fl. [Budtz, Birkegaard et al., 2019] tilbyde en dybdegående analyse af moderne videnskab, computervidenskab og grænserne for AI, hvilket kan give yderligere indsigt i problemstillingens kompleksitet og mulige løsninger.

Hvilke forskningsmetoder er relevante?

Forskningen kan involvere følgende metoder:

Kvalitative interviews: Interviewe studerende, undervisere og beslutningstagere for at forstå deres holdninger, bekymringer og forventninger til brugen af AI i undervisningen.

Litteraturanalyse: Dybdegående analyse af de anbefalede værker samt relateret litteratur for at forstå forskellige perspektiver på problemstillingen.

Case-studier: Undersøgelse af andre universiteters erfaringer med at implementere AI-værktøjer i undervisningen, og hvilke udfordringer og løsninger de har stødt på.

Hvad kunne være en løsning?

En mulig løsning kan være at integrere ChatGPT og lignende teknologier som supplement til traditionel undervisning. For eksempel kan ChatGPT bruges til at tilbyde ekstra ressourcer, besvare spørgsmål uden for undervisningstid og give individuel støtte til studerende. Dette kan potentielt bidrage til dybere læring og kompetenceudvikling.

Andre løsninger kan omfatte udvikling af etik- og AI-uddannelsesmoduler for studerende og undervisere, hvor de kan udforske og diskutere de etiske dilemmaer i brugen af AI i undervisningen.

Inspiration kan også hentes fra lignende projekter, som er blevet beskrevet i litteraturen, f.eks. forskning om åben innovation og samarbejde inden for videnskab og teknologi. Disse kan give indsigt i, hvordan AI kan bruges som et redskab til at fremme åben forskning og læring.